Med fare for at skuffe dig:

'Nej' - det handler ikke om blodtyper.

Det handler derimod om hvorvidt en underleverandør er at betragte som lønmodtager (A-indkomst) eller som selvstændigt erhvervsdrivende (B-indkomst) i relation til hvervgiveren. Er det første tilfældet opstår også en momsproblematik. Mere herom nederst.

Bemærk, at det handler om samarbejder mellem hvervgiver og enkeltpersoner, og ikke selskaber som f.eks. A/S og ApS. Sidstnævnte kan man ikke ansætte …
Der kunne eksempelvis være tale om en tidligere ansat, der bliver tilknyttet virksomheden som 'ekstern konsulent'.

Sondringen mellem A/B-indkomst er virkelig noget mange hvervgivere burde være meget mere opmærksom på. Skattestyrelsen er i hvert fald voldsomt opmærksom på problematikken. For det handler om korrekt opgørelse og betaling af indkomstskat.
Der kan være stor forskel på en lønmodtagers skatteberegning og erhvervsdrivendes skatteberegning. Ikke mindst på grund af fradragsreglerne for udgifter, der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten (Statsskattelovens §6a).

Så hvis nogle af 'SKATs udvalgte' en dag skulle komme til syne i morgendisen på virksomhedens matrikel med trang til at udføre en arbejdsgiverkontrol, så vil der bliver kigget på dette.

Det er også et tilbagevendende emne på vores kursus ”Aktuel Løn”, lige som vi gennem årene jævnligt har diskuteret det i vores faglige netværk.  
Alene af den grund, at det kan gå hen at blive en rigtig dyr oplevelse for en hvervgiver at blive mødt med en påstand fra SKAT om ’manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag’. Fordi de har statueret A-indkomst i et samarbejde mellem hvervgiveren og underleverandøren.  

Sagerne dukker ofte op til overfladen (offentliggørelse), når de har været indbragt for domstolene.  

Det kan endda blive rigtigt dyrt for hvervgiver, hvis SKAT suspenderer den almindelige 3-års frist for genoptagelse og åbner for op til 10 års efteropkrævning af ’ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag’ hos hvervgiveren. Jow jow…  der kan da formentlig gøres regres mod ’lønmodtageren’. Men hvis han ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet, så står hvervgiver med håret i postkassen.

”En lønmodtager bliver f.eks. ikke selvstændigt erhvervsdrivende ved at skrive en faktura i stedet for at få en lønseddel.”

'Berømte' sager
En af de mest ’berømte’ sager om afklaring af A/B-indkomst problematikken er nok ’Tupperware’-sagen fra 1994. Her var spørgsmålet om Tupperware-forhandlere er selvstændig erhvervsdrivende eller ansatte lønmodtagere hos Tupperware. Højesteret nåede frem til, at de var selvstændigt erhvervsdrivende.

Ny dom i Højesteret 8. december 2022
Et hollandsk selskab havde indgået et samarbejde med hele 101 dykkere i forbindelse med udførelsen af et offshore-projekt i Nordsøen. Der var i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt det hollandske selskab var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af dykkernes vederlag, fordi dykkerne var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende, som de selv hævdede at være.

Efter en samlet vurdering tiltrådte Højesteret, at dykkerne ikke kunne anses for at have udført arbejdet som selvstændige erhvervsdrivende for egen regning og risiko, men måtte anses for lønmodtagere. Det hollandske selskab var derfor forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af dykkernes vederlag.

Idet det hollandske selskab var bekendt med grundlaget for, at dykkerne måtte anses for lønmodtagere, og det hollandske selskab ikke havde haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag, tiltrådte Højesteret, at selskabet hæftede for de indeholdelsespligtige beløb.

Og det var ikke småpenge, der blev efteropkrævet hos det hollandske selskab:
3.610.244 kr. i A-skat og 1.046.447 kr. i AM-bidrag.
Se dommen her

Forsømmelighed - Kildeskatteloven § 69
”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.”  

Hvis der først er statueret A-indkomst, skal ’arbejdsgiver’ altså godtgøre, at han ikke har udvist forsømmelighed for at undgå ansvar. Dét kan arbejdsgiver sjældent, da han som en helt naturlig ting burde kende til Kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelsespligt af A-skat (§46) ved udbetaling af A-indkomst (og indeholdelsespligt af AM-bidrag). Så når det kommer til ansvar og hæftelse peger flaskehalsen på hvervgiveren… 

Ikke at indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag man efter lovgivningen er forpligtet til, er en dadelværdig handling, der vil påkalde sig samfundets vrede. En vrede, der rent lavpraktisk udtrykkes gennem skattemyndighedernes adfærdsregulerende dask i nakken til virksomheden i form af en efteropkrævning af de ikke indeholdte og afregnede beløb.

Forældelsesfrist
Hovedreglen er, at skattekrav forældes efter tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Hvis 3-års fristen kan suspenderes indtræder en almindelig 10-års frist (som er max.). Læs mere om forældelsesfrister her:
Forældelsesfrister

3-årsfristen kan f.eks. suspenderes, hvis der er udvist ’grov uagtsomhed’. Og med 10 års forældelsesfrist kan ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag beløbsmæssigt blive voldsomt stort.

A-indkomst eller B-indkomst?
Er en underleverandør at betragte som lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende? Hvordan sondrer man? Det findes der ikke en decideret facitliste til at afgøre. Sondringen er yderst subjektiv fra sag til sag! 

I sidste ende har vi alle sammen kun ”Cirkulære 129 af 4. juli 1994” at støtte os til. Indholdet er gengivet i Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.1.2.1 ”Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere”. Dette cirkulære blev der også taget udgangspunkt i både i ’Tupperware’-sagen og i ’Dykker’-sagen.

I cirkulæret (og DJV) er der opremset en stribe momenter - 25 stks. -, der kan pege i retning af enten A-indkomst eller B-indkomst. Ingen af momenterne har i sig selv afgørende betydning – eller kan stå alene. SKAT (og domstolene) smager på dem alle sammen, og ser til sidst på hvilken type momenter, der er en overvægt af. Hyppigt brugt indledende ordlyd i afgørelser er derfor: ”Efter en samlet bedømmelse…”  

Hvis man gennemgår de 25 momenter i cirkuleret ét for ét hvad angår samarbejdet med underleverandøren, hvad angår de opgaver denne fakturerer, og svarer ærligt på ’spørgsmålene’, så tror jeg, at man når frem til ’i hvilken side vægtskålen er tungest’: A-indkomst eller selvstændigt erhvervsdrivende.  

Og hvis man selv når frem dét facit, så gør SKAT og domstolene det nok også, når/hvis de gennemgår hvervgiverens samarbejde med underleverandøren med udgangspunkt i selvsamme cirkulære.  

Ikke at indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag man efter lovgivningen er forpligtet til, er en dadelværdig handling.

Skat.dk
I Skattestyrelsens egen vejledning herom på deres hjemmeside skriver man bl.a. ”En lønmodtager bliver f.eks. ikke selvstændigt erhvervsdrivende ved at skrive en faktura i stedet for at få en lønseddel.”
Se vejledningen

Bindende svar
Endelig har en hvervgiver også muligheden for at bede om et bindende svar hos SKAT for 400 kr. Præsentere samarbejdet og bede om et svar på om der er tale om A-indkomst eller B-indkomst – INDEN samarbejdet påbegyndes. Det tager heldigvis 'kun' ca. et halvt år at få et svar ud af Skatterådet. En afgørelse derfra, der ikke måtte passe ind i ens eget verdensbillede, kan altid påklages til domstolene.

Ansættelsesretlige forpligtelser
Hvis en hvervgiver når frem til, at facit nok er ’A-indkomst’, så ikke nok med at han skal til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Næh, så er der også noget der hedder ansættelsesret. Altså kontrakt/ansættelsesbevis, pligter og rettigheder, feriepenge, pension, evt. overenskomster, personalegoder etc. etc. For nu er den pågældende underleverandør – hvor der stadig måtte være et igangværende og aktivt samarbejde – jo at betragte som værende ansat på lige fod med de øvrige medarbejdere. Med alt hvad dét indebærer...  

Moms
Bemærk, at hvis der statueres A-indkomst påvirker det også underleverandørens momsregnskab. Det rulles ganske enkelt tilbage til 'start': Ingen salgsmoms. Ingen købsmoms. For moms findes ikke i relationen arbejdsgiver/lønmodtager.

Afslutning
Ovenstående giver på ingen måde afklaring på nogens eventuelle - og aktuelle - samarbejder med underleverandører. Fordi en afgørelse som nævnt er subjektiv fra sag til sag. Men jeg håber alligevel, at mit input hjælper jer videre…  

Og måden I ’fanger underleverandørerne på’ er at gennemgå cirkulærets 25 momenter i alle samarbejdsforhold med underleverandører.

Og hvorfor var det nu lige at Skattestyrelsen går så meget op i A/B-indkomst problematikken? Fordi det handler om korrekt opgørelse og betaling af indkomstskat for alle skatteydere.


Relevante kurser der behandler A/B-indkomst
Aktuel Løn
Lønindberetning fra A-Z