Hvornår er en betaling sket rettidigt?

Vi tilbyder efteruddannelse og ny viden til alle karrieretrin, og har samarbejdspartnere med +25 års erfaring med undervisning og rådgivning af dansk
erhvervsliv inden for moms, skat, regnskab, økonomi, salg, ledelse, kommunikation, projektstyring, personlig udvikling, ansættelsesret og personaleforhold.

Ved at lære andre, lærer vi selv

nyhed_Hvornår er en betaling sket rettidigt?
Skrevet af: Anders Nielsen, advokat, advokatfirmaet DLA Piper Dato: 28. september 2023

Hvornår er en betaling sket rettidigt?

Det handler om debitorstyring og kreditorstyring.

Skal en kreditor kunne se pengene på sin konto på forfaldsdagen eller er det nok, at debitor bare betaler på forfaldsdagen? Mange tror, at så længe man bare betaler på forfaldsdagen, så er betaling sket rettidigt.

Men det er faktisk ikke korrekt.

I erhvervsforhold så skal pengene være til rådighed hos kreditor på forfaldsdagen. Det skal de i princippet også for forbrugere, men mange kreditorer vil godtage, at pengene bliver indbetalt på forfaldsdagen. I mange tilfælde vil pengene komme frem samme dag, da bankerne ikke længere må tage rentedage på samme måde som før.

Dette er noget vi naturligvis dykker nærmere ned i på kurset om debitorstyring.

Men det korrekte er altså, at kreditor har pengene til rådighed på sin konto senest på forfaldsdagen - for ellers har han ret til at opkræve renter for ’for sen betaling’.

Dette fremgår også af rentelovens § 2, hvor følger:
"Der skal ikke betales rente for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen."

Om kreditor så vælger at udnytte sin ret til at opkræve renter, hvis pengene ikke er til hans rådighed senest på forfaldsdagen, er helt op til ham.

Men for at undgå efterfølgende gråd, tænders gnidsel og ufrugtbare diskussioner mellem debitor og kreditor om hvorvidt en betaling er sket rettidig eller ikke, kan sælger, som en del af sin debitorstyring, fremhæve betalingsvilkårene allerede før en handel finder sted. Sælger kan skrive tydeligt i handelsbetingelserne eller på fakturaen, at ved 'rettidig betaling' forstås, at pengene skal være til rådighed på sælgers bankkonto senest på forfaldsdatoen.

Dette gælder naturlig også ved virksomhedens kreditorstyring; at huske at betale til tiden for at kreditor ikke får retten til at påbegynde opkrævning af renter.