Arbejdsgivers tilskud til personaleforeninger

Vi tilbyder efteruddannelse og ny viden til alle karrieretrin, og har samarbejdspartnere med +25 års erfaring med undervisning og rådgivning af dansk
erhvervsliv inden for moms, skat, regnskab, økonomi, salg, ledelse, kommunikation, projektstyring, personlig udvikling, ansættelsesret og personaleforhold.

Ved at lære andre, lærer vi selv

nyhed_Arbejdsgivers tilskud til personaleforeninger
Skrevet af: Andreas Stahlberg, Fokuskurser Dato: 8. september 2021

Arbejdsgivers tilskud til personaleforeninger

Er en arbejdsgivers tilskud til en personaleforening skattepligtig for medlemmerne?

På mange arbejdspladser finder der en personaleforening, en kunstforening, en bridgeklub, en løbeklub m.fl. Medlemmerne betaler et årligt kontingent for at være medlem med deres egne (sikkert hårdt) beskattede midler.

Af og til sker det dog, at arbejdsgiveren giver et tilskud til personaleforeningen/personaleklubben. Så er der jo lidt mere at gøre godt med til de arrangementer m.v. som foreningen/klubben står for at arrangere i årets løb.

Et sådant tilskud er pr. definition et personalegode for foreningens medlemmer. Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige for virksomhedens medarbejdere. Heldigvis finder der en hel stribe undtagelser til denne hovedregel.

Skattepligt?
Arbejdsgiverens tilskud til en personaleforening, personaleklubber, kunstforeninger m.fl. er kun skattepligtig for medlemmerne hvis tilskuddet er af en sådan størrelse, at det medfører at arbejdsgiveren kan anses for at have fået ’bestemmende indflydelse’ på hvad pengene skal bruges til.

Som Dalai Lama (eller også var det en anden) engang udtrykte det så poetisk i et anfald af spontan visdom:

”Den der betaler for musikken, bestemmer også hvad der skal spilles”

Hvor går grænsen?
Skattestyrelsen har (heldigvis) taget stilling til hvor grænsen går og siger, at et arbejdsgiverbetalt tilskud op til 1.500 kr. pr. medlemsnæse årligt er skattefrit for medlemmerne. De 1.500 kr. betragtes som et ’uvæsentligt’ beløb. Hvis ellers medarbejderen som minimum betaler samme andel. Dvs. minimum en fifty/fifty-ordning. I så fald har arbejdsgiver ikke opnået ’bestemmende indflydelse’.

Eksempel
Arbejdspladsen betaler et tilskud pr. medlemsnæse på 100 kr./md. og medlemmerne betaler hver 120 kr./md. Her er medlemmernes andel større end arbejdspladsens tilskud, og arbejdspladsens tilskud udgør 1.200 kr. årligt. Arbejdspladsens tilskud er ’uvæsentligt’ og dermed skattefrit.

Dette fremgår af styresignal SKM2011.415.SKAT (afsnit 2),

Læs evt. mere i Den Juridiske Vedlednings afsnit C.A.5.16.4 Personaleklubber.

Tilskud af en sådan størrelse, der medfører, at arbejdsgiveren kan anses for at have fået ’bestemmende indflydelse’ på hvad pengene skal bruges til, er skattepligtige...

Arrangementer uden medarbejderbetaling
”Kan man godt beskatningsmæssigt lave skattefrie arrangementer for medarbejdere, hvor der slet ikke sker en medarbejderbetaling?”

Ja, det kan man sagtens.

Bare tænk på julefrokosten og sommerskovturen. En betingelse er dog, at alle medarbejdere bliver inviteret. De kan/må godt lade være med at deltage. Det afgørende er, at alle er inviterede og ikke kun nogle ’særligt udvalgte’. At alle er inviterede bringer nemlig arrangementet ind i begrebet ’generel medarbejderpleje’ som er skattefri for medarbejderen.

Jeg forudsætter her, at arrangementet er af ’rimeligt omfang og varighed’, som 'Skattemanden' ville udtrykke det. Om et arrangement er af rimeligt omfang og varighed er i øvrigt altid en konkret vurdering fra arrangement til arrangement.

Hvis ikke alle bliver inviteret til arrangementet, men f.eks. kun medlemmerne af personaleforeningen, eller en anden særligt udvalgt personalegruppe, kan det ikke være omfattet af bestemmelsen om ’skattefri generel medarbejderpleje’. Medlemmerne - eller de særligt udvalgte - går i så fald i gang med at gnave af deres 1.200 kr. -bagatelgrænse for påskønnelser.


Relevante kurser
Aktuel Løn 2021
Personalegoder 2021